10 anderledes julegaveideer til ham eller hende der er selvstændig

Livet som selvstændig kan godt være rigtig hårdt. Der er rigtig mange ting, som skal falde i hak, før at man kan få succes med sit start-up. Hvis du gerne vil hjælpe ham eller hende på vej i deres selvstændige arbejdsliv, så har vi nogle gode gaveideer til dig her, som du kan forære dem til jul.

Her får du en liste med 10 anderledes julegaver, som du kan glæde ham eller hende ved at vise, at du støtter dem i deres begyndende iværksætterliv. 

1. Et kursus i regnskab

Et kursus er et godt sted at starte, når man vil blive selvstændig. Der er rigtig mange ting, som man skal kunne holde styr på, og derfor har man brug for kyndig hjælp for at komme i gang. Det er for eksempel vigtigt, at man ved, hvordan man får et overblik over sit regnskab. Derfor er det en super god gaveidé at forære en, som gerne vil være selvstændig, et kursus i regnskab. På den måde kan du hjælpe dem på vej til, at få en bedre forståelse, hvordan økonomien fungerer i deres kommende virksomhed. 

2. Spændende iværksætter bøger

Glæd ham eller hende med en spændende start-up-bog, som kan guide den selvstændige godt på vej. Der findes masser af spændende og lærerige bøger på markedet, som går igennem en step-by-step guide til, hvordan du gør din iværksætterdrøm til virkelighed. Forær bogen til en, som drømmer om at føre deres unikke ide ud i livet. 

3. Hjælp til webudvikling

Alle startups skal være online for at blive succesfulde. Det meste af verden er online hver eneste dag, så det er her, at man skal skabe opmærksomhed omkring sig selv. En god hjemmeside er alfa og omega for virksomheder, der gerne vil blive synlige for en bred demografi.

En selvstændig vil med garanti blive glad for en gave, som kan hjælpe ham eller hende med at få lavet et ordentlig websted. Du kan for eksempel give dem et gavekort til et kursus om webudvikling. Det kan også være de skal blive klogere på sociale medier, appudvikling eller lignende - der findes kurser til det hele!

4. Kursus i SEO

Marketing betyder alt for at kunne få succes! Alle virksomheder både store og små arbejder med marketingsværktøjer som for eksempel SEO. SEO er en af de mest velbrugte og virksomme marketingsredskaber, som man kan bruge som selvstændig. Glæd den selvstændige iværksætter med et seo-kursus, hvor de kan lære om, hvordan de udnytter de bedste marketingsværktøjer til at synliggøre deres virksomhed eller brand. 

5. Et nyt sæt business tøj

Som selvstændig kommer der nogle vigtige dage, hvor man skal til møder og samtaler, og her skal man gerne vise sig fra sin bedste side. Det kan være at man for eksempel skal ud og vise sit produkt eller brand frem for nogle sponsorer. Her er det vigtigt, at man klæder sig ordentlig på, så man viser at man tager sit arbejde seriøst. Du kan glæde ham eller hende den selvstændige med et business-casual sæt tøj, så de ser pæne og præsentable ud på de vigtige dage.

6. En god ny computer

Det er en lidt større gave at forære, men det er med garanti en, som den selvstændige vil værdsætte højt! Enhver selvstændig iværksætter har brug for at arbejde online med deres virksomhed. En god computer kan betyde alt for, om man har en god arbejdsdag. Hvis iværksætter livet skal køre på skinner, så er det vigtigt, at man har en ordentlig og hurtig computer at arbejde på. 

7. Et wellness ophold

Det selvstændige liv kan tage hårdt på en! Når man er selvstændig, har man ikke de fastlagte 9-16 arbejdstider, så der kan man snildt komme til at sidde til de sene nattetimer eller i weekenden og arbejde. Det kan være svært for den selvstændige at vide, hvornår de bør trække stikket, så hvorfor ikke hjælpe dem lidt på vej? Et wellness ophold kan give den selvstændige en pause fra den travle hverdag. Det er et sted, hvor de kan koble af, komme ned i gear og pleje dem selv med lidt luksus. 

8. Et professionelt photoshoot

Som selvstændig skal man ofte præsentere sig selv over for andre iværksættere, sponsorerer eller virksomhedsejere. Det er vigtigt, at man fremstår så professionel som overhovedet muligt, så eventuelle virksomheder har lyst til at arbejde sammen med en. Derfor kunne en god gave til en iværksætter være et professionelt photoshoot, hvor de kan få taget headshots til deres business. Det giver et professionelt udtryk, som kan give dem mere succes i deres arbejdsliv. 

9. Ting og sager til kontoret

Alle iværksættere har brug for de essentielle redskaber på kontoret, så arbejdsdagen kan køre på skinner. En kalender, notesblok og en god kuglepen er simple men essentielle gaver, som den selvstændige ville blive lykkelig for. Du kan med fordel sammensætte en lille gavekurv med diverse sager som for eksempel en kuglepen, mussemåtte, sticky-notes, skriveblokke og andet nips, som kan bruges på hjemmekontoret. 

10. Et unikt kaffekrus

Hvorfor ikke vise din støtte ved at designe et unikt kaffekrus til den selvstændige? Få trykt deres virksomheds navn eller logo på koppen og forær det i gave. De vil med garanti blive lykkelige for denne velovervejede og personliggjorte gave, som de kan have stående på hjemmekontoret. Sammen med kaffekruset kunne du tilføje en god pose kaffebønner, så de er klædt godt på til det travle og trættende iværksætterliv. 

Menu
Top