Hvilke julegaver bliver populære i 2022? Her er 10 bud

At spå om årets julegave er altid svært og ofte noget der først står klart i elvte time. Dog er der et par klassikere fra de forgangne år, som helt sikkert også vil komme højt på listen denne jul. Herunder får du 10 gode bud på hvilke gaver der kan gå hen og blive rigtigt populære i år.

Nye dyner og puder til alle i familien

En af de bedste ideer til julegaver, er den der hænger sammen med noget som du ved at modtageren af gaven, ikke selv ville købe. Dyner og puder skal skiftes ud en gang i mellem. Det er bare sjældent at det er noget man selv render og husker på. Derfor er nye dyner og puder en fantastisk god gave til alle i familien.

Det er ikke sikkert at det overhovedet står på nogens ønskeliste, men det er helt sikkert en gave de bliver glade for.

Nyt sengetøj i lækker kvalitet

Sengetøj er i samme kategori som puder og dyner. Her handler det om at købe kvalitet frem for kvantitet. Når man køber sengetøj til sig selv, er det mest efter pris og ikke så meget efter kvalitet. Derfor er det oplagt, netop at købe noget der virkeligt er gus i, frem for noget som er billigt og derfor alligevel ikke holder ret lang tid.

Store tykke badehåndklæder

Igen er det en af de ting som vi sjældent forærer os selv. de almindelige håndklæder, dem som man bare bruger til at tørre hænderne i, behøver ikke at indgå i gaven. Et enkelt, stort, tykt og lækkert badehåndklæde er alt rigeligt. Selv om det ikke er den mest spændende gave, så er det helt sikkert en gave som bliver brugt og værdsat.

Viskestykker og grydelapper

Hvis du selv kan strikke, hækle eller sy, så er det oplagt selv at lave viskestykker, grydelapper og karklude. De står højst sandsynligt heller ikke på nogens ønskeliste, men vil helt sikkert gøre glæde. Kan du ikke selv kan strikke, hækle eller sy, så køb dem af en der kan, eller køb dem i en god kvalitet i en butik.

Oplevelser og smagninger

En tur i luftballon, en hel dag i spa, en tur med et gammelt lokomotiv, en vandretur på toppen af en bro, et udspring fra en flyvemaskine eller bare en god gang massage. Mulighederne er mange. Du kan købe gavekort eller oplevelseskort som giver modtageren en af ovenstående oplevelser, eller helt andre oplevelser, det er stort set kun fantasien der sætter grænsen.

Smagninger er også blevet et hit. Du kan give smagning i gave til både vin, whisky, kaffe eller te, alt efter modtagerens præferencer.

Årskort

Er der en ægte fodboldfan som du skal give en gave, er et årskort til den lokale fodboldklubs kampe en oplagt ide. Børnefamilierne elsker årskort til zoo og tivoli. Billetterne er dyre, så med et årskort i baglommen, har du foræret dem rigtig mange besøg til zoo eller tivoli.

Symfoniorkesteret har altid fine koncertrækker med udvalgte temaer. Er det en musikelsker du skal give gave, er sådan et kort helt oplagt.

Det samme gælder teateret. Her er der altid en hel sæson som er planlagt og som sælges som samlet pakke.

Årskort af enhver art er super gode gaver. De giver både en økonomisk hjælp til aktiviteterne og et godt skub bagi til at komme af sted.

Hjemmestrikkede sager

Gaver som er lavet i hånden, går gennem giverens hjerte. Det kan ikke lade sig gøre at strikke en hue til en bestemt person, uden samtidig at komme til at tænke på vedkommende. Derfor er hjemmelavede gaver altid de bedste og mest personlige gaver, som man kan give og modtage.

Hvis du kan strikke er det oplagt at gøre det med julegaver som formål.

Hvis du ikke er rutineret strikker kan du nøjes med at strikke karklude og viskestykker. De behøver ikke være fulde af mønstre og finurligheder for at vække glæde.

Er du rutineret strikker, er det oplagt at gå efter de lækre lune sokker, eller vanter og handsker. Handsker tager lidt ekstra tid og der er mange hæftninger, til gengæld bliver der ikke et øje tørt, når modtageren åbner gaven.

Donationer i modtagers navn

Der findes et hav af velgørende formål, som du kan donere til i modtagers navn. For at gøre det lidt mere personligt, kan du vælge en sag som du ved at vedkommende går op i. Det kan være alt fra regnskoven, dyrevelfærd til krigens ofre.

Er der ikke rigtigt behov for at give fysiske gaver, enten fordi vedkommende har alt eller bare ikke ønsker sig noget, så er donationer en oplagt mulighed.

Abonnement på et dameblad eller bilblad

En rigtig god gave, som skaber glæde i lang tid, er at give et abonnement på et blad eller magasin, som du ved har modtagerens interesse. Der findes et hav af gode muligheder. Der findes også flere at vælge i mellem inden for hver genre, så det er vigtigt at du lige finder ud af hvilket blad eller magasin, der vil gøre størst glæde, inden du køber det.

Gavekort til dagligdagen

Selv om det ikke er nogen særlig opfindsom gave, så er et gavekort til en butikskæde helt sikkert noget modtageren kan bruge. Hvis det er en af de større kæder, kan modtageren selv bestemme om gaven skal være, tøj, en god bog eller bare leverpostej og rugbrød. Alternativt kan du også bare købe det til en enkelt butik, som du ved modtageren er glad for.

Menu
Top